Hafvde Kierlighed lenkelagt
Dend utemmede Mackt?
Han glemmer det han legger dod
Ingen Minder stiiger fra Graven brat
Ingen Anger gliider giennem Sielens Nat
Med Ydmyghedens Taarer smigrede hun
Dend Guddom som hun hadete medens hun frycktede
Hendes Vesen, lig et Lam
Gik ham ey forbi
For hun hafde rort ved ham
fved sin Magi
Uagtet disse Siele tvende
Een hafvde at ende
Nye Smerte klinger frem aff gammel Klage
Tragoedie aff uaffbrudne Dage
Ukuelig, dend Torst
Hinsidigt, det Begier
Nu drev han yrmapgal
I sorthiertet Kval
Vintrens kulde
Snart tilfulde
- oc hans Lengsel
Mod een Vinternat
Ulven vandrer eene
|
|
